Det var især det karakteristiske færøske lys, som fascinerede Jóannis Kristiansen. Hans malerier af det sneklædte landskab var så strålende, at du næsten blev blændet, men han var også fængslet af det milde eftermiddagslys, der indhyller marker og
gårde, og han malede det så dybtfølt som måske næppe nogen anden.