Færøerne øst vest


Forlag: OAB-Tryk
Útgávuár: 2002
Prísur: 215.00
ISBN: 87-982629-6-3
Rithøvundi: P.O. Hansen
Evni: List og listagreinir
Ikki innbundin
Støða: Útseld
Síðutal: 64


Úr fororðinum
Fra mit besøg på Færøerne i 1966 har det hver gang været en selvfølgelighed for mig, at det netop er her, mine rejser er gået til. Det føles som en nøgle til de dybere lag i mig selv.

Den stærke natur med det skiftende vejrlig er en udfordring for mit temperament, dialogen etableres.

Rejsetegningerne i bogen er fra Fugloy længst mod øst og Mykines længst mod vest. Steder jeg hyppigst har været, når rejsen gik til Færøerne.

Den store opladning beror på min fysiske tilstedeværelse og bevidstheden om, at jeg var her, da det skete, og at jeg nu er klar til en samtale med naturen.

Tegningerne er som huskesedler, en fastholdelse af et bestemt øjeblik, måske lavet efter pludselig indskydelse eller i et forsøg på i al ydmyghed at komme i dialog med den stærke natur.

Hjemme i værkstedet omgiver jeg mig med tegningerne, der - sammen med det indre billede - giver startskuddet til arbejdet med maleriet. Summen af mit ophold.