Mursejler


Forlag: Arkiv for Detaljer
Útgávuár: 2015
Prísur: 249.00
ISBN: 978-87-997819-2-8
Rithøvundi: Rúni Weihe
Evni: Bøkur á donskum máli
Ikki innbundin
Støða: Á goymslu
Síðutal: 236

Legg í kurv     -     Læg i kurv     -     Add to basket      Basket
Um bókina
“Han hældte hamsteren ud på værkstedsbænken, tog om den våde og varme krop og kastede den med al sin magt ned i betongulvet. Sammenstødet var lydløst, men hamsteren døde ikke. Benene vred sig og snuden gispede og gav en pibende lyd fra sig som et punkteret cykeldæk. Han samlede den op og kastede den mod gulvet én gang til. Lydene holdt op, men den bevægede sig stadig. Måske var det nerverne. Så han gjorde det igen en sidste gang. Hans hænder var klamme. Af blod og acetone og små hår fra pelsen, som acetonen måtte have løsnet.”

Mursejler, som udkommer d. 5. december, er forfatteren Rúni Weihes debutroman og handler om en ung mand, der er rejst til et fremmed land i håb om at finde fred og ro. Ligesom fuglen, der lægger titel til bogen, har hovedpersonen svært ved at lande og finde fodfæste. På en klippeø med høje spir og skiffertage, følger vi hans ensformige gøremål: Løbeture rundt om øen, forsøg på at kurere et uforklarligt udslæt, lange ophold i lejlighedens kvist med musik i ørene, kæderygning og hverdagens generelle trummerum.

Langt væk fra venskaber og familie forsøger han at holde sin fortid på afstand ligesom han gør alt for at standse nye indtryk og venskaber. Midt i al ensformigheden lykkes det dog hovedpersonen at skabe to vigtige relationer – til en ældre dame og en islandsk eksilingeniør - der på hver deres måde får ham til at genoverveje sin situation og sine drømme.